You are here

Velkomst tale af Tove Birkebæk fra OCD-foreningen Vejle til Chris MacDonald Sindets Dag Vejle 2014

Godaften

Mit navn er Tove Birkebæk. Jeg er kontaktperson i OCD-foreningen i Vejle.

Tove Birkebæk, kontaktperson OCD-foreningen Vejle ved Sindets Dag Vejle i Vejle Musikteater 9. oktober 2014 (Billede af Troels Nielsen)Det er en stor glæde for mig at byde jer alle velkommen til Sindets Dag 2014 her i Musikteatret.

Under planlægningen af dette arrangement drøftede vi frem og tilbage om vi skulle være i den lille sal eller den store sal. Det blev ret hurtigt en kendsgerning for os, at dette arrangement var et tilløbsstykke.

Tusind tak for jeres opbakning og det var helt fantastisk at der allerede for 1 måned siden var udsolgt.

I 2011 var vi 4 arrangører der gik sammen om at afholde Sindets Dag.

I år er vi 9 foreninger som samarbejder med Psykinfo og Vejle kommune, og det understreger at vi i Vejle har vi et helt unikt samarbejde omkring Sindets Dag. Jo flere vi står sammen jo stærkere.

I hele verden markeres den 10. oktober hvert år som Sindets Dag.

Formålet med Sindets Dag er at skabe offentlig opmærksomhed på psykisk sygdom og psykisk sundhed.

Og ikke mindst at støtte de mennesker der har en psykisk lidelse.

Gruppen bag Sindets Dag i Vejle finder, at det er meget vigtigt at møde mennesket og ikke kun fokusere på den diagnose vedkommende har fået.

Det er vigtigt for os, at være med til at inspirere til at se muligheder frem for begrænsninger.

Derfor er det helt fantastisk at vi lige om lidt kan byde velkommen til Chris MacDonald.

Chris MacDonald og Tove Birkebæk Sindets Dag Vejle i Vejle Musikteater 9. oktober 2014 (Billede af Troels Nielsen)

Billeder er taget af Troels Nielsen. Omfattet af lov om ophavsret. Brugt med tilladelse.