You are here

Sindets Dag Vejle 2016 med Flemming Enevold: Rejsen mod livsglæde

Flemming Enevold holder foredrag ved Sindets Dag Vejle 2016 om Rejsen mod Livsglæde

Flemming Enevold, skuespiller, sanger og instruktør, har  medvirket i og produceret nogle af de største musical og teateropsætninger i nyere tid og har medvirket i en lang række film og tv-serier. De færreste ved, at han også har kæmpet med psykisk sygdom.

Som 19-årig fik han diagnosen maniodepressiv:

”Det føltes ubeskrivelig pinligt og skamfuldt. Især depressionerne som var de sværeste at håndtere og skjule. Mestringsstrategien var en daglig overlevelseskamp for – for alt i  verden – at virke normal og glad udadtil. Til sidst orkede jeg ikke mere.

Hverken psykisk eller fysisk. Efter flere tilløb fandt jeg kvalificeret og kreativ hjælp, der matchede min personlighed. Jeg lærte gradvist at standse op, vende mig om og kaste lys derhen, hvor jeg troede, der kun var sorte huller. Det var ikke kun en skovtur. Og det blev ikke fikset i et snuptag. Men det var det hele værd.

For jeg fandt en uudtømmelig kilde af livsglæde og fik et  helt nyt liv.”

Flemming Enevold har været sygdomsfri de sidste 14 år.

Arrangører:
IFS, Vejle Kommune, Bedre Psykiatri Vejle, SIND Vejle, LAP Vejle, OCD-foreningen Vejle, Depressionsforeningen Vejle, Velfærdsforvaltningen Vejle og PsykInfo Region Syddanmark

Kl. 18 åbnes dørene, hvor arrangørernes boder kan besøges.

Flemming Enevolds foredrag starter kl. 19.

TILMELD dig via Psykinfo Region Syddanmark på link til billetter

(brug knappen tilmeld)
eller på telefon 99 44 45 46.

Der er en Facebook begivenhed her:
Sindets Dag Vejle 2016 (Facebook.com)
Det er ikke nok at tilmelde sig begivenheden på facebook.

Arrangementet er gratis.